Særligt et emne fylder ikke blot i finansministerens kontor – men også i det ganske land: Minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Forældre over hele landet har italesat dette emne gennem det sidste år. Der er afholdt demonstrationer flere gange for at råbe politikerne op, der har været afholdt møder, og der er skrevet læserbreve. Det er fantastisk, at demokratiet viser sin stemme på denne vis.
I den seneste tid har der været udsendelser i TV om forholdene i daginstitutioner, som kun kan påvirke seeren med forfærdelse over forholdene for vores børn – de børn, der udgør vores fremtid.
Tidligere har der været TV-udsendelser om forholdene på sygehuse, plejehjem, i psykiatrien, på bosteder og på døgninstitutioner for handicappede. I disse udsendelser har vi også set forhold, der vidner om manglende personale og ressourcer og ikke mindst følgerne deraf.
“De skal forpligtes til at opnormere og yde bedre service for vores børn, ældre og borgere på sygehuse og i institutioner.”
På nogle områder er der givet flere penge til kommuner og regioner med det formål at rette op på forholdene og dermed også på den service, der leveres. MEN – der er ikke blevet talt om minimumsnormeringer på disse arbejdspladser. Skal der være minimumsnormeringer på plejehjem? På døgninstitutioner for handicappede?
Der er givet flere penge til de områder, hvor det er regionerne og kommunerne, som skal forvalte pengene. Det giver i mit hoved mest mening, at pengene bliver forvaltet af den myndighed, som har ansvaret for institutionerne. De skal forpligtes til at opnormere og yde bedre service for vores børn, ældre og borgere på sygehuse og i institutioner.
Tænk hvis næste skridt kunne blive, at de pårørende til ældre borgere på plejehjem stod sammen og skrev læserbreve, tog dialogmøder og afholdte demonstrationer for minimumsnormeringer. Det er en måde at gøre opmærksom på et område, og det synes jeg, man skal og bør – men der skal flere penge til! Ikke et lovkrav om minimumsnormeringer nogle steder.