
Nej, desværre ikke længere. Over halvdelen af vores drikkevand indeholder i dag pesticidrester og andre giftstoffer.
I Hedensted Kommune har vi ca. 35 selvstændige vandværker. De gør det bedste, de kan – men indhentes af fortidens synder.
Jeg vil tage initiativ til, at kommunen og vandværkerne sammen udarbejder en plan, der ser på mulige sammenlægninger.
Fordelene: bedre IT-sikkerhed, stærkere økonomi til investeringer, mulighed for at købe nye arealer, og større robusthed mod kommende krav.
Det er rettidig omhu. For rent drikkevand skal ikke være en bekymring – men en garanti. Også for vores børn og børnebørn.