Nu kan man naturligvis sige, at det er borgernes eget ansvar. Men jeg mener, at vi som kommune har stor interesse i, at borgerne i kommunen er i den bedst mulige sundhedstilstand.
”Ser vi på indsatser i andre kommuner, behøver vi ikke selv opfinde dybe tallerkener”
Først og fremmest fordi det giver øget velvære og bedre mulighed for et langt og godt liv. Men også fordi det er bedst for den kommunale økonomi. For syge og skrantende borgere betyder øgede sundhedsudgifter, ikke kun for regionen, der driver sygehusene, men også for kommunerne. Vi kan og skal gøre det bedre i Hedensted Kommune. Ser vi på indsatser i andre kommuner, behøver vi ikke selv opfinde dybe tallerkener.
Roskilde Kommune har f. eks. sat sig for, at mændene skal være sundere. Derfor afviklede kommunen først på sommeren ”Men´s Health Week”, en international kampagne, som Hedensted kan hente stor inspiration fra. Her blev der sat fokus på mænds sundhed med en lang række tilbud. I samarbejde med en række frivillige foreninger i Roskilde blev der tilbudt mænd flere gratis aktiviteter som f.eks.:
Hedensted er som Roskilde med i det fælles Forum ”Mænds Sundhed”, og her kan vi få sparring, undervisning og gode sundhedsideer. I Hedensted Kommune, er det – ligesom alle andre steder – mændene der statistisk har den dårligste sundhedstilstand. Med små ændringer i sin livsstil kan en mand forlænge sin levetid. Det er da værd at stræbe efter at indhente kvinderne, der i gennemsnit lever fire år længere end mændene.
Den forebyggende sundhedsindsats ligger højt på min politiske prioriteringsliste og heldigvis også på mange af mine byrådskollegers. Lad os derfor satse på flere initiativer, bredt fordelt over hele vores kommune – måske mest for mænd, men så sandelig også for kvinder. Under alle omstændigheder kan aktiviteter være medvirkende til, at mænd (og kvinder) får et endnu bedre ældreliv.