Hedensted Kommune er ikke rig

Det er helt uforståeligt, at de østjyske kommuner skal rammes af regeringens udspil til udligningsreform.

Regeringen vil flytte penge fra landets mest velhavende kommuner i Hovedstaden, og flere af de østjyske kommuner – også Hedensted, som skal aflevere ca. 17 mio. kr. mere end de godt 17 mio. kr., vi afleverer i dag. I regeringens optik betragtes de østjyske kommuner som velhavende.

Men det passer ikke. Det er en misforståelse at tro, at de østjyske kommuner er rige.

Et af de laveste finansieringsgrundlag

Før udligning har de seks østjyske kommuner ganske vist et skattegrundlag, der ligger omkring middel, og et udgiftsbehov under middel. De seks kommuner er dermed som udgangspunkt lidt bedre stillet end gennemsnitskommunen.

Men efter udligning bliver finansieringsgrundlaget blandt landets allerlaveste. For Hedensted Kommunes vedkommende det tiende laveste af alle landets 98 kommuner.

Det er en misforståelse at tro, at de østjyske kommuner er rige.

Billig drift

Tager man serviceudgifterne pr. indbygger, ligger Hedensted Kommune også lavt. Det vil sige, vi driver vores kommune effektivt og billigt. Ikke fordi vi har lyst, men fordi vi er nødt til det. Vi har simpelthen ikke råd til mere end det serviceniveau, vi kender i dag.

Derudover har vi en lav kassebeholdning, som kun er en anelse større end det, indenrigsministeriet anbefaler. Vi har anlægsudgifter, der målt pr. indbygger år efter år ligger blandt landets ti laveste. Det er ikke, fordi vi ikke har institutioner, skoler, veje osv., der trænger, men vi har ikke råd til mere.

Overblik over sparerunderne

Vedhæftede billede viser de mange sparerunder i Hedensted Kommune, der har været gennemført siden kommunalreformen i 2007, og hvor udligningsordningen har reduceret vores finansiering – hvordan udligningen lige siden har tvunget os til at reducere serviceudgifterne (tabellen i midten).

Budskabet er, at når vi har lave udgifter sammenlignet med andre, er det ikke fordi vores borgere har lavere behov, men fordi vi har været tvunget til at presse udgifterne ned.

Udligning er nødvendig, fordi der er stor forskel på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov.

Udligningssystemet skal rettes til

Man skal huske på formålet med udligningen. At give kommunerne mulighed for at yde en nogenlunde ens service på tværs af landet. Lige nu lever udligningen ikke op til sit formål. Systemet vil aldrig kunne ramme 100% rigtigt. Men det kan ramme meget bedre, end det gør nu.

Landspolitikerne har en fællesforpligtelse over for borgerne i forhold til at få lavet en rimelig udligning. Vi skal have rettet udligningssystemet, og det er muligt at finde kriterier, som kan opfange det sociale udgiftsbehov i landkommuner som Hedensted, langt mere præcist end ved de nuværende kriterier.

Udligningssystemet skal leve op til sit egentlige mål.

Det er min overbevisning, at saglige og faktuelle analyser giver det bedste grundlag for en politisk diskussion af, hvordan udligningssystemet kan rettes til, så det lever op til sit egentlige formål. Og lad mig gentage formålet, for det er vigtigt:

At sikre alle landets kommuner nogenlunde lige muligheder for at tilbyde borgerne samme velfærd ved et nogenlunde lige beskatningsniveau.