Sådan nogenlunde indledte jeg mit kandidatur til Hedensted byråd. Valget faldt ud til min fordel, og jeg har nu brugt et år på politik – mit første år.
Det siger sig selv, at efter et år er jeg ikke længere 35, men 36 – selvom jeg ind imellem har følt mig som både en på 16, rent erfaringsmæssigt, og en på 90, rent træthedsmæssigt.
Det har været et år fyldt med “den første gang”. Oplevelser og erfaringer, der har givet opture, nedture og en enkelt tudetur. Heldigvis har der været langt flest af de positive oplevelser.
Jeg har i 2018 haft fokus på at suge mest mulig viden til mig, at lære den politiske organisation at kende og at finde mit ståsted både i den socialdemokratiske gruppe og i byrådet.
Da jeg trådte ind i politik, troede jeg, at jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Det ved man nok aldrig helt, før man har prøvet det.
Jeg troede også, at jeg ville kunne, i hvert fald til dels, adskille mine politiske overbevisninger fra min privatperson.
”Jeg har et ønske om at bo i en kommune, hvor borgerne tages med på råd”
Det første år har vist mig, at det, i hvert fald for mig, er uladsiggørligt. Når jeg kaster mig ind i et projekt, hvad enten det er i politik eller i mit privatliv, så gør jeg det for fuld skrue, med hjerte, hjerne og sjæl.
Det giver ind imellem nogle knubs, men det betyder også, at jeg kan se mig selv, min familie og mine vælgere i øjnene. At jeg kan fortælle, at jeg ikke har glemt, hvem jeg er, og at jeg hver dag forsøger at gøre tingene lidt bedre end i går.
Jeg har et ønske om at bo i en kommune, hvor borgerne tages med på råd, hvor der kan tages hensyn til både den enkelte og til fællesskabet, hvor ordentlighed og værdighed er en selvfølge. Det arbejder jeg for hver dag – både politisk og privat. Et år ældre, et år klogere og mange dejlige oplevelser rigere.
Jeg hedder Mette. Jeg er 36 år, og jeg har stadig noget på hjerte.